Gnostisk lære

Det græske ord gnosis betyder visdom eller indsigt. Gnostikerne lærte, at mennesket gennem udvikling af bevidstheden kan nå frem til en direkte forståelse af de skjulte dimensioner i Skabelsen. Gnostikerne hævdede, at de repræsenterede den sande kristendom som den kom til udtryk i Jesus hemmelige lære, og de anvendte sig af forskellige teknikker som gør det muligt "at se Guds rige inden man dør". En af de første gnostikere var Valentinus, der virkede som lærer i filosofi i Rom mellem årene 135 og 160 e.Kr.

Gnosticismen blev efterhånden en farlig konkurrent til kirkens etablerede magtapparat. Hvis det enkelte menneske kunne knytte en direkte kontakt til Guddommen, ville kirkens og præsteskabets position som formidlere mellem Gud og mennesket være truet, og dermed ville også kirkens økonomiske og politiske magt komme i farezonen. Gnostikerne blev derfor udsat for svære forfølgelser i det fjerde og femte århundrede, men gnosticismen overlevede som en esoterisk understrøm gennem middelalderen. Den kom til udtryk hos katarerne i Sydfrankrig i 1100 - 1300 tallet, i enkelte klostersamfund, og hos kristne mystikere som Teresa de Àvila, Juan de la Cruz (eller "Johannes af Korset"), Hildegard von Bingen, Meister Eckehart og Jan van Ruusbroec. I dag er interessen for gnostisk kristendom øgende også indenfor kirken.

Af kendte skandinaviske mystikere kan vi nævne Niels Bohr, Dag Hammarsköld og Henrik Wergeland.

Den danske atomfysiker Niels Bohr (1885-1962), der på sit våbenskjold skrev "Contraria sunt complementa" (modsætningerne er komplementære), har på en direkte forespørgsel svaret: "Ordet mystiker kan betegne en, der uden at give nogen konkret løsning, dog aner en slags enhed bag tilsyneladende modstridende forhold og begreber, i den forstand kan jeg godt vedkende mig at være mystiker".

Svenske Dag Hammarsköld (1905-1961),FN´s generalsekretær fra 1953-61, er først og fremmest kendt for sit fredsbevarende arbejde. Hans mystiske side åbenbarer sig klart i hans personlige optegnelser, "Vägmärken" som udkom i bogform efter hans død.

Flere af den norske digters Wergelands digte er baseret på oversanselige visioner, og hans gnostisk-kristne, platoniske livssyn og verdensbillede er fremstillet i "Skabelsen, Mennesket og Messias".

Se også:
Gnosis , sophia og rosenkreuzerne