|
osenkors-Ordenen har ingen kontinuerlig historie som ydre organisation betragtet. Rosenkors-Ordenen
A.M.O.R.C. grundlagdes i 1915 i New York, efter at Harvey Spencer Lewis
havde modtaget Rosenkors-Ordenens undervisningsmateriale fra Frankrig.
Ordenen har eksisteret i mange forskellige former og under forskellige
forhold i tidens løb, og den vil stadigvæk være dynamisk.
Det er kundskabstraditionen som er bevaret gennem historien. Rosenkors-Ordenen
blev først kendt for almenheden i begyndelsen af 1600-tallet
gennem udgivelsen af skrifterne "Fama Fraternitatis" (1614)
og "Confessio Fraternitatis" (1615) i Tyskland. Den Skandinaviske
Storloge er i besiddelse af originaltryk fra 1615 af disse to skrifter,
hvis ophavsmænd er anonyme.
De gamle mysterieskoler
Den esoteriske visdom, som findes i Rosenkorsfilosofien, spores traditionelt
tilbage til mysterieskolerne i det gamle Egypten og Babylon. Ordet "esoterisk"
kommer fra det græske esoterikos, som betyder en viden
forbeholdt en kreds af udvalgte mennesker, det vil sige de indviede.
"Mysterier" kommer fra det græske mysteria, som
betyder at hemmeligholde. Fra de store kulturer i Egypten og Babylon
kan vi følge kundskabens udbredelse til antikkens Grækenland,
Mellemøsten, Romerriget og ind i middelalderens Europa. Den esoteriske
visdom kom til udtryk i flere slags tros- og tankeretninger. Under renæssancen
skabte Rosenkors-Ordenen, eller rosenkreuzerne som det dengang hed,
en syntese af de forskellige retninger. Et ensartet system udarbejdedes
med elementer fra gnostisk kristendom, antikkens filosofi og mysteriekulter,
jødisk mystik (kabbala) og alkymi. Undervisningen oprettedes
i grader som de studerende gennemgik. Hver grad indeholdt også
bestemte øvelser til udvikling af psykiske evner. Vil du se nærmere
på Rosenkors-filosofiens rødder kan du klikke på
følgende rubrikker:
Rosenkors-manifestene
Rosenkors-Ordenen
blev offentligt kendt da "Fama Fraternitas" blev udgivet
i 1614 i Tyskland. Året efter kom "Confessio Fraternitatis",
en fordybelse af indholdet i det første manifest. For den
almindelige læser giver disse skrifter information om Rosenkors-Ordenens
grundlag, dens ideal og filosofi. Men manifestet har også
et esoterisk indhold, kun tilgængeligt for dem med indsigt
i alkymistisk og kabbalistisk kodesprog: Fama Fraternitatis beskriver
de forskellige stadier i processen frem mod åndelig oplysning.
Manifestet udkom i mange oplag på flere forskellige sprog
og skabte stor debat blandt intellektuelle i hele Europa. I Fama
Fraternitatis bliver alle læsere opfordret til at "bekendtgøre
deres tanker", og Rosenkors-Ordenen ville derefter kontakt
dem.
I flere lande blev pjecer og bøger for og imod Rosenkors-Ordenen
udgivet. Den mest kendte af disse er Johan Valentin Andreaes "Christian
Rosenkreuz' Alkymiske Bryllup" fra 1616, som i et alkymisk
symbolsprog beskriver vejen til åndelig oplysning. Det
har fået senere historikere til at tro, at Rosenkors-Ordenen
blev grundlagt af en person ved navn Christian Rosenkreuz, men dette
navn forekommer ikke i de to Rosenkors-manifester. Der anvendes
kun initialerne C.R.C. og R.C. når "hovedpersonen"
omtales. Hvis man erstatter disse initialer med "Christian
Rosenkreuz" går det esoteriske indhold tabt.
Rosenkors-Ordenen forblev skjult for almenheden, og mange forsøgte
forgæves at få kontakt med det hemmelige ordensselskab.
Rosenkors-filosofien blev offentligt kendt gennem bøger af
englænderen Robert Fludd og tyskeren Michael Maier.
I løbet af 1600-tallet fandtes aktive Rosenkors-loger både
i England og i mange byer på kontinentet, blandt andet i Holland,
Tyskland, Frankrig og Italien. I samme tidsperiode spredte heksejagterne
sig med voldsom styrke, og i 1618 startede 30-årskrigen som
lagde store dele af Europa i ruiner. Rosenkors-Ordenen var tvunget
til at fortsætte med at virke i det skjulte.
Kendte personer inden for Rosenkorstraditionen
Af kendte personer som stod i nær kontakt med Rosenkors-Ordenen
på 1600-tallet kan vi nævne Francis
Bacon, René Descartes, Jakob Böhme, Gottfried
Wilhelm Leibniz, og Sir Isaac
Newton.
Oplysningstiden og 1800-tallet
Omkring 1690 førtes Rosenkors-Ordenen af kolonister til
den nye verden. Benjamin Franklin og Thomas Jefferson havde nær
kontakt med Rosenkors-filosoffer, og den amerikanske Uafhængighedserklæring
fra 1776 bygger på mange af Ordenens principper.
I Tyskland blev bogen "Geheime-Figuren der Rosenkreuzer aus
dem 16. und 17. Jahrhundert" trykt i 1785-88, og fra midten
af 1700-tallet var et mysterieforbund, som kaldte sig "Orden
der Gold- und Rosenkreuzer", meget aktivt. I flere europæiske
lande opstod nære forbindelser mellem Rosenkors-Ordenen og
1700-tallets frimureri. Højeregradssystemet hos mange frimurere
bærer tydeligt præg af Rosenkors-filosofien. I blandt
andet "Det skotske ritual" hedder bæreren af 18.grad
"Knight Rose Croix" (fransk: Chevalier Rose Croix, tysk:
Ritter vom Rosenkreuz). Mange højtstående frimurere
på 1700-tallet og 1800-tallet var samtidig højt indviede
rosenkreuzere. Blandt dem kan nævnes greven
af Saint Germain, greven
af Cagliostro, den svenske videnskabsmand og mystiker Emanuel
Swedenborg og franskmændene Martine de Pasqually, Louis-Claude
de Saint-Martin samt den kendte mystiker Papus (Gérard Encausse).
Også det tyske universalgeni Johann Wolfgang Goethe var frimurer
og havde samtidig kendskab til rosenkreuzerne som han bevarede til
efterverdenen i sit digt "Geheimnisse".
Rosenkors-Ordenen i nyere tid
I
begyndelsen af vort århundrede fik Harvey Spencer Lewis (1883-1939)
tilladelse af det gamle ordensselskab i Europa til at starte en
gren af Rosenkors-Ordenen i Amerika. Tidligere måtte en søger
modtage undervisningen mundtligt ved Ordenens møder. H.S.
Lewis bearbejdede materialet og skabte i 20-erne et pædagogisk
opbygget brevkursus som kunne sendes hjem til ethvert medlem. Dette
system blev i begyndelsen fordømt af andre ordensselskaber,
men i dag formidler mange mysterieskoler undervisningen på
lignende måde.
Efter to verdenskrige var ordensselskabet i Europa ramt af forfald.
Årsagen til dette var først og fremmest fordi nazisterne
drev en hensynsløs forfølgelse af alle sådanne
organisationer, og vigtige nøglepersoner blev torteret og
henrettet. Tænker man på hvilke kræfter der kom
til udtryk under nazismen bliver det forståeligt hvorfor kampen
mod Lysets vogtere blev så højt prioriteret. A.M.O.R.C.
i USA hjalp til at opbygge Rosenkors-Ordenen i Europa efter anden
verdenskrig, og A.M.O.R.C. ekspanderede også hurtigt i andre
verdensdele.
A.M.O.R.C. i dag
I
dag arbejder Rosenkors-Ordenen A.M.O.R.C. som en kulturel broderskabs-organisation,
der formidler undervisning uden økonomiske eller politiske
fortegn. Den er ingen sekt. Organisationen består af kvinder
og mænd fra mere end hundrede lande over hele verden. Inden
for Rosenkorstraditionen har kvinder og mænd altid været
ligestillede. Alligevel har man bevaret den traditionelle betegnelse
"broderskab", en betegnelse som illustrerer at vi mødes
som jævnbyrdige personligheder på vej mod et fælles
mål. Vore medlemmer repræsenterer alle racer, trosretninger,
kulturer og de fleste professioner. A.M.O.R.C.s verdensomspændende
virksomhed er organiseret i 14 Storloger. Storlogerne formidler
Ordenens undervisning på 17 sprog: dansk, engelsk, finsk,
fransk, græsk, hollandsk, italiensk, japansk, norsk, polsk,
portugisisk, russisk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk og ungarsk.
På mange måder repræsenterer A.M.O.R.C.s virksomhed
menneskehedens højeste ideal: En verden hvor børn,
kvinder og mænd fra alle nationer forenes i harmoni og fred
gennem tolerance, forståelse og sand kærlighed til sin
næste.
Samtlige Storlogers valgte ledere danner tilsammen A.M.O.R.C.s
internationale ledelse, Supreme Grand Loge (Højeste Storloge).
Den ligger i Californien og repræsenteres af samtlige Storloger
i verden.
A.M.O.R.C. i Skandinavien
A.M.O.R.C. kom til Norden ved oprettelsen af Den Danske Storloge
i København i 1920. I 1933 oprettedes en Storloge i Malmö
for Sverige og Finland. I 1976 blev de to Storloger slået
sammen til Den Nordiske Storloge. Efter at Storlogen har hjulpet
Finland til at blive en selvstændig administration, ændredes
navnet i år 2001 til Skandinaviske Storlogen. Selv om den
er blandt de mindste Storloger i verden, er den hidtil den eneste
som dækker mere end ét sprog med både dansk/norsk
og svensk sproglinie.
Siden 1982 har den Skandinaviske Storloges administration befundet
sig på Onsala-halvøen, ca 35 km syd for Göteborg.
Vi holder til på Rösan, en rosa- og hvidkalket toetagers
bygning med historiske rødder i 1600-tallet omgivet af en
smuk have. Nogle stenkast derfra ligger Gottskärs Kursgård
som vi anvender til vore sammenkomster. Her mødes tilrejsende
medlemmer fra hele Norden for at opleve et givende og inspirerende
fællesskab, og for at modtage kundskab og lærdom ud
over de private hjemme-studier.
Vort formål er det samme som det altid har været: at
sprede kundskab og oplysning blandt mennesker, at bidrage til menneskers
virksomhed i harmoni med naturens love, at arbejde for kulturel
og åndelig udvikling og at formidle indsigt i hvor vigtig
mystikken er for menneskeheden.
Et nyt Rosenkors manifest
Den 4. august 2001 lancerede Rosenkors-Ordenen A.M.O.R.C. et nyt
manifest, Positio Fraternitatis Rosae Crucis. Manifestet tager
Ordenens tanker op, om de udfordringer verden står overfor i
dag. Læs mere
En vejviser til Vestens esoteriske tradition
Ønsker du yderligere information om Ordenens historie, anbefaler
vi heftet "En vejviser til Vestens esoteriske tradition".
|