Det er bedre at tænde et lys end at forbande mørket.

Kinesiskt ordsprog

Kabbala er et hebraisk ord som betyder tradition eller det som bliver modtaget. Med dette menes en esoterisk lære, som kun formidles mundtligt. Jøderne betragtede Kabbalaen som hellig (en åbenbaring fra Gud), og var meget nøjeregnende med hvem der fik adgang til denne kundskab. Ifølge Kabbalaen udgår hele Skabelsen fra Ain Soph, det transcendente aspekt af Guddommen, gennem en serie emanationer eller udstrålinger. Den materielle verden er den laveste af Skabelsens manifestationsplan, og oven over sanseverdenen findes der flere niveauer som er tilgængelige for den menneskelige bevidsthed. Disse niveauer er fremstillet i det diagram som kaldes Livets Træ (se figur).

Kabbalisterne hævder, at Det gamle testamente har fire forståelsesplan: 1 - bogstaveligt, 2 - allegorisk, 3 - hermeneutisk (dvs. gennem fortolkning), og 4 - mystiskt eller kabbalistisk. Først efter at den studerende har tilegnet sig den grundlæggende indsigt fra de lavere forståelsesplan får denne adgang til den kabbalistiske teori og praksis.

I 1947 blev de første Dødehavsruller fundet af nogle fårehyrder ved Qumran nær Dødehavet. Frem til 1954 blev en mængde nye skrifter opdagede. Det var biblioteket for et religiøst samfund, kendt under navnet essæerne, som blev ødelagt da den romerske 10. legion slog oprøret ned i området øst for Jerusalem i juni, år 68. Det stod klart, at biblioteket tilhørte en mysterieskole, hvor ekstatiske visioner og kontakt med engle spillede en vigtig rolle. Nogle af rullerne har stor lighed i indhold og ordvalg med kabbalistiske dokumenter fra middelalderens Spanien og Provence - først og fremmest Solomon ibn Gabirols skrifter fra det 11. århundrede. Flere af teksterne anvender også ord og udtryk som er almindelige i Det nye testamente. Blandt andet bliver udtrykket Vejen stadigt anvendt for at beskrive deres lære. Som Apostlenes Gerninger beretter kaldte de første kristne sig for Guds vej. Det stemmer overens med hvad Vestens mysterietradition altid har hævdet, at kabbala er noget af grundlaget for sand kristendom.

Konservative teologer vil naturligvis nok ikke være enige i denne påstand, men selv anser de det for rimeligt at Johannes Døberen, som formidlede Kristusindvielsen til Jesus fra Nazaret, var essæer. Arkæologer har også opdaget, at den jødekristne urbefolkning i Jerusalem var lokaliseret til det såkaldte essæer-kvarter i byen.

Jødisk kabbalisme havde en stor opblomstringsperiode i Spanien i 1200-1400-tallet. Omkring 1490 blev 80.000 jøder uddrevet fra Spanien. En del af disse medbragte den kabbalistiske lære til det øvrige Europa, og den blev en vigtig inspirationskilde for renæssancens filosoffer. I mødet med gnostisk kristendom, alkymi og græsk esoterisk filosofi blev kabbalaen videreudviklet, så der nu findes både en traditionel jødisk kabbalisme og en europæisk. I den europæiske kabbala har livets træ fået en mere central plads, mens de dele som er stærkest knyttet til jødisk tradition har fået mindre opmærksomhed. Denne moderniserede vestlige kabbala former grundlaget for en mængde vestlige ordenssystemer.

Kabbala har haft stor betydning for europæisk filosofi, videnskab og kultur. Blandt andet er Shakespeares Købmanden i Venedig og Miltons Det tabte Paradis inspireret af kabbalistiskfilosofi

Se også:
.Den hemmelige lære i kabbala
Det hermetiske Rosenkors