Det er bedre at tænde et lys end at forbande mørket.

Kinesiskt ordsprog

Kendte personer inden for Rosenkorstraditionen

Af kendte personer som stod i nær kontakt med Rosenkors-Ordenen på 1600-tallet kan vi nævne Francis Bacon, René Descartes, Jakob Böhme, Gottfried Wilhelm Leibniz, og Sir Isaac Newton.

Francis Bacon

I Bacon's "New Atlantis", udgivet 1627 efter hans død, beskriver han hvordan morgendagens samfund burde organiseres ud fra Rosenkors-læren. Samme år udkom "Sylva Sylvarum", hvor Bacon i et alkymisk kodesprog beskriver den teknik som Rosenkors-Ordenen anvender for at udvikle evnen til oversanselig forståelse.

René Descartes

Descartes oplevede sit åndelige gennembrud den 10. november 1619. Han modtog da "indtryk fra drømme og visioner", som kom til at danne grundlaget for han filosofi. Direkte derefter drog han af sted for at lede efter Rosenkors-Ordenen. Descartes har sammen med Newton helt uretfærdigt fået "skylden" for det nyere, materialistiske verdensbillede. Men for dem begge var de metafysiske dimensioner en realitet. Descartes hævdede at vi gennem epifysen (pinealkirtlen) står i kontakt med den åndelige verden. Ifølge Rosenkors-læren har epifysen forbindelse med et af de psykiske centre i kroppen, epifyse-centret. Dette center kan sammenlignes med den østlige traditions sahasrara-chakra, hvor Shakti-Kundalini forenes med Shiva.

Jacob Böhme

Böhme er en af Europas mest kendte mystikere, og i sine bøger anvender han både tekst og symbolske billeder for at beskrive sine visioner af det guddommelige. Böhme studerede kabbala og alkymi, og han anvender elementer fra disse studier som grundlag når han skriver om visionerne og sit mystiske verdensbillede. Uden at have tilegnet sig et teoretisk grundlag og et funktionelt sprog for at kunne relatere sig til oversanselige erfaringer, er det svært at få noget meningsfyldt ud af oplevelserne. Böhme havde kontakt med fremstående alkymister, kabbalister og Rosenkors-mystikere, og han fik en kreds af tilhængere som han gav undervisning. Ved hans død i 1624 satte Böhmes venner et kors op på graven med et citat fra Fama Fraternitatis.

Gottfried Wilhelm Leibniz

Leibniz skal være blevet indviet i Rosenkors-Ordenen i 1666 i en loge i Nürnberg. Han nævner flere gange "Christian Rosenkreuz" og refererer direkte og indirekte til Rosenkors-manifestet i sine skrifter. Rosenkors-Ordenens lære om at Makrokosmos reflekteres i Mikrokosmos genfindes i Leibniz' monadelære: Alle skabte monader, det vil sige enhver sjæl og enhver krop, er som et levende spejl, hvor alle reflekterer alle andre skabninger og hele universet.

Sir Isaac Newton

Sir Isaac Newton, fysiker, matematiker og filosof, var overbevist om at Gud havde meddelt naturfilosofiens og religionernes hemmeligheder til enkelte udvalgte. Den viden, mente han, gik senere tabt. Den er skjult for de ikke-indviede, men kan afdækkes ved hjælp af eksperimenter. Newton studerede de mest esoteriske afsnit af den alkymistiske litteratur og udførte utallige alkymistiske eksperimenter. Den nyere mekaniks grundlægger holdt sig med andre ord til traditionen om en hemmelig ur-åbenbaring og til transmutationsprincippet. Det, han og hans ligemænd tilstræbte på 1600-tallet og i 1700-tallets begyndelse, var en åndelig revolution: menneskets fuldkommengørelse gennem en ny videnskabs metode. Indenfor rammerne af en ikke konfessionel kristendom ville man forene den hermetiske tradition og naturvidenskaberne. Man drømte om en "renovatio", en fornyelse af en gammel universalviden. Hele vor moderne videnskab står i gæld til mænd som Newton, Bacon og Descartes. Men i løbet af sin imponerende udvikling har den helt glemt eller forkastet arven fra hermetismen. Den Newtonske mekaniks sejr førte i sidste instans til tilintetgørelsen af Newtons videnskabelige ideal.