Rosenkors-Ordenen AMORC
Hjem | Introduktion | Om medlemskab | Spørgsmål og svar | Medlemssider | Fra arkivene | Kontakt os
 

Det er bedre at tænde et lys end at forbande mørket.

Kinesiskt ordsprog

 

Greven af Saint Germain

Greven af Saint-Germain's herkomst, hans liv og hans død, er fortsat omgivet af mysterier. På 1700-tallet fik han adgang til Europas højeste kredse. Han var utrolig alsidig og lærd inden for sprog, musik, kunst, historie og kemi. Han optrådte under mange forskellige navne i sin egenskab af hemmelig agent og mægler for forskellige herskere og regeringer. Han grundlagde frimurer-loger i Frankrig, hvortil også kvinder havde adgang. Han var også alkymist. Han hævdede at have fremstillet livseliksiret samt at have recepten til "De vises sten", hvilket kendte personligheder på 1700-tallet bekræftede. Desuden blev han berømt for sine nøjagtige spådomme som siden gik i opfyldelse. Foruden at være frimurer var han en højtstående rosenkreuzer. Han beklædte ledende stillinger. Han var også fortrolig med Østens mystik og trak sig i perioder tilbage til et sted i Himalaya. Ifølge et kirkeregister i Tyskland døde han der i 1784, mens vidner af høj rang hævder at have truffet ham både i 1785, i 1788 og i 1822. Er det sidste rigtigt, må han være blevet 125 år gammel. Cagliostro betegner sig selv som elev af Saint- Germain.

Greven af Cagliostro

Italieneren Alessandro Cagliostro eller greven af Cagliostro hører til de mest miskendte og udskældte repræsentanter for den gamle visdomsskole på 1700-tallet. Han organiserede en frimurer-organisation: "Den egyptiske ritus", hvor også kvinder blev indviet. På en frimurer-konference i Paris i 1785 erklærede han, at Rosenkorset er det sande og ældste symbol for alle mysterier. Her spåede han desuden i detaljer det som skulle ske under og efter den franske revolution. Rundhåndet gav han af sine midler og fik af den grund tilnavnet "De fattiges far". Han var alkymist og hævdede at have fundet livseliksiren. Han beskæftigede sig også med åndelig helbredelse og rejste rundt i hele verden. Han blev anklaget for at have stået bag den berygtede halsbåndsaffære, som skulle blive optakten til dronning Marie Antoinettes undergang, blev arresteret og sat i fængsel i Bastillen, men blev frikendt. Senere blev han arresteret af inkvisitionen i Rom og dømt til døden for kætteri, men dommen ændredes til fængsel for livstid.