Det er bedre at tænde et lys end at forbande mørket.

Kinesiskt ordsprog

Den esoteriske impuls i renæssancen

Græsk esoterisk filosofi fik stor indflydelse i renæssancens Europa. I 1462 blev det platoniske akademi i Florens grundlagt under ledelse af Marsilio Ficini. Her blev de Hermetiske skrifter oversat til latin, og man studerede også den esoteriske side af Platons lære. I 1471 kom Florens første bogtrykkeri, og lærdommen fra Ficinos mysterieskole spredtes over hele Europa. Denne filosofi havde stor betydning for personer som Mirandola, da Vinci, Michelangelo, Rafael, Dürer, Copernicus, Bruno og Kepler.

Den første, som antog mystikkens Guds- og verdensbillede og tænkte videre i alle dens filosofiske konsekvenser, var kardinalen, teologen og mystikeren Nicolaus Cusanus (1401-1464). Han stod i nær kontakt med renæssance-miljøet i Florens. Cusanus kom frem til at det fysiske univers måtte være uendeligt, og han gik forud for det essentielle i relativitetsteorien: tid og rum er ikke faste, selvstændige begreber, men relative og må altid ses i sammenhæng med iagttagerens position og bevægelseshastighed. Cusanus skrifter om den kristne treenighedslære udgør det filosofiske grundlag for "Det holografiske verdensbillede inden for kvantefysikken.

Se også:

Rosenkors-Ordenen - en skole i selverkjennelse