
Til alle tider har livet været et mysterium for mennesket – og til alle tider har mennesket søgt efter svar på de evige spørsmål ...
|
|
Vil du trænge dybere ind i vores livs mysterium?
Vil du udvikle hele dit potentiale?
Rosenkors-Ordenen forvalter en urgammel viden om tilværelsens skjulte og mystiske sider. Det er sider, som alle mennesker erfarer, og har erfaret til alle tider, men som kun få er i stand til at sætte ord på, og endnu færre magter at trænge ind i og forstå.
Vi Rosenkorsere kender måder, som den enkelte kan benytte, for at komme i kontakt med sider i sig selv, som er større end vores ego. Det er kraftfulde metoder, der er udviklet for flere tusinde år siden for de ganske få, som fik lov til at lære dem, og som turde bruge dem. Metoder som ikke giver materiel rigdom, men dyb indsigt.
Vi vogter over denne viden, selv om den ikke lader sig røve af nogen, der har dårlig tid. Det kræver års studier, prøver, modning og overvindelse af mentale barrierer, før man forstår den dybe essens i dem. Det er en essens, der skal destilleres, raffineres og renses gennem helt specielle ritualer. De virker næsten fra første dag, men det tager år at beherske og forstå dem.
Vi arbejder kontinuerligt med denne proces efter anvisninger, som er overleveret til os fra mystiker til mystiker gennem umindelige tider, fra Ægyptens mysterieskoler eller måske endda fra endnu tidligere kilder og frem til i dag. Det er processer, som har forsoning mellem dine og verdens forskellige sider som sit fornemmeste mål: Det at forstå hele selvet og den verden vi lever i – dette at blive hel.

Velkommen til at besøge os. Læs lidt mere om:
Vores Storloge i Onsala, en oase af fred og harmoni.
|